Af Anders Bo Petersen
Med en række små film og klip på blandt andet sociale medier forsøger EU nu at sætte produktsikkerhed på dagsordenen.
På tværs af EU bliver der dagligt testet produkter. Det gælder alt fra børns legetøj, sengetøj, soveposer, elkabler, elektronik til husholdningsapparater og smykker. For det er nemlig ikke alle produkter, som blive forsøgt solgt i EU, der rent faktisk lever op til reglerne. Særlig billige produkter fra Kina har været et stort problem. Nylige toldregler har dog gjort det langt mindre attraktivt at købe fra Fjernøsten.
Ofte sker det også, at eller sikre produkter ikke bliver brugt rigtigt. Eksempelvis barnestole, der ikke bliver rigtig fastspændt i bilen, fordi selen måske er i stykker.
Børn er særlig udsatte
Og selvom produktet er lovligt, så er det ikke nødvendigvis sikkert for alle at bruge. Det gælder f.eks. legetøj til børn, hvor mindreårige hvert år kommer til skade, fordi de leger med ting, som slet ikke er beregnet til f.eks. helt små børn. Derfor opfordrer kampagne også forbrugerne til altid at tjekke etiketten og advarslerne – og tage dem alvorligt.
Der gives ofte vejledning om, i hvilken alder børn sikkert kan lege med et legetøj. Eller om det indeholder stoffer som f.eks. naturgummi, der for nogle kan forårsage alvorlige allergiske reaktioner.
Helt almindelige gode råd er også en del af kampagnen. Det kan være ting som, at man altid skal holde øje med børn og sikre, at der er en voksen bør være til stede, når børn leger.
Et af de andre gode råd lyder, at man som voksen ikke skal være det dårlige eksempel for børn, eksempel ved at putte balloner i munden i stedet for at puste dem op med en pumpe.
Hvert år kommer små børn til skade med snore fra forskellige produkter. Derfor bør man også altid tjekke at de ikke er længere end 22 cm. Der er der hvor man erfaringsmæssigt er på den mere sikre side, hvis børn i et uopmærksomt øjeblik skulle lege med det.
Produkter kaldes tilbage
Og så er der også produkter, som bliver fanget i løbende EU-kontrol, som bliver kaldt tilbage. Du har måske selv bemærket diverse små annoncer – de såkaldte tilbagekaldelseskampagner. Holdt godt øje med dem og hvis du har købt et produkt, der kaldes tilbage, så skal du straks stoppe med at bruge det og følge instruktionerne om tilbagekaldelse.
Be the first to comment