Tekst: Jette Ingerslev
Foto: Per Arnoldi
Efteråret er begyndt, men det afholder ikke danskerne – og slet ikke Havnefronten – fra at komme ud i den friske luft og herlige natur for at få oplevelser.
Denne gang går turen til Peder Mads Strand ved Sletten for at opspore et kunstværk udført af én af havnefrontens beboere og koryfæer, Per Arnoldi (f. 1941).
Forhistorien
Gennem årtusinder har jøder været forfulgt rundt om i verden. I Europa tog forfølgelserne for alvor fart under nazisternes herredømme i Tyskland fra 1933. Det lykkedes nazisterne at dræbe omkring 6 mio. jøder. Historierne herom er utallige. Og de bliver ved – på trods af, at de sidste vidner er ved at uddø.
I oktober 1943 spidsede situationen til, da Det Tredje Rige ville udstrække ”die Endlösung” til de danske jøder. Det vakte den stærkeste kraft i et land: en fælles folkelig vilje til at gøre en indsats mod dette overgreb.
Ordren om at arrestere de danske jøder ”sivede ud”. Derfor nåede mange af de raske og rørige at flygte eller komme i skjul. Tilbage var en del gamle, syge og svage jøder.
Nazisterne tog fat med hård hånd for at arrestere jøderne og sende dem videre til koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkoslovakiet.
Mange danskere ønskede – uden smålig skelen til sociale skel, tro eller politisk overbevisning – at hjælpe de over 7.000 danske jøder til flugt fra nazisterne. Der blev på næsten magisk vis improviseret og organiseret natlige bådtransporter fra Sjællands kyster mod det neutrale og sikre Sverige. Et af udskibningsstederne var Sletten Havn.
Mange fiskere og andre mennesker satte livet på spil for at redde jøderne både i Danmark og Sverige. I alt 7.056 jøder kom i land i Sverige, mens omkring 500 jøder blev arresteret.
Historier og myter herom er mange. Bo Lidegaard har i 2013 med bogen ”Landsmænd – De danske jøders flugt i oktober 1943” analyseret denne fortælling og vist, hvor afgørende fællesskabet var og er i et demokratisk samfund.
Spiren til et monument
En gruppe ildsjæle i Køgeområdet havde intentioner om at få rejst et mindesmærke i Køge for at markere indsatsen for at redde de mange jøder. Forfatteren Erik Henriques Bing pegede på Per Arnoldi som kunstner. Arnoldi tog udfordringen op. Hans basale idé var at skabe en båd, der mindede om en af dem, der havde deltaget i transporterne. Den første præsentationsmodel blev skåret i træ.
De nødvendige 2,2 mio. kr. kunne dog ikke fremskaffes, og projektet så ud til at kuldsejle. Men så tog borgmester Thomas Lykke Pedersen fra Fredensborg førertrøjen på og fik sammensat en markant støttegruppe: overrabbiner Bent Melchior, professor, arkitekt Carsten Tau, direktør Steen Langebæk (alle tre er siden afgået ved døden) samt advokat Per Magid, ambassadør Ole Philipson og direktør Karsten Ohrt. De bakkede herefter op om et kunstværk – nu ved Sletten Strand. Et af knudepunkterne i oktober 1943.
Kunstneren fortæller
Ved et møde i det fine byrum ved Marmorbroen fortæller Arnoldi om de mange personer samt opgaver og problemer ved fremstillingen af kunstværket: Allerførst anstrengelserne med at formulere en fortælling og reducere udsagnet til det absolutte minimum. Derpå fremstilling af primære arbejdsmodeller, målfaste 3D-digitale print, tilbud og budgetter og begreber som tyngdekraft, køreplader, grundvandsstand og andre tekniske finesser.
Fredningsnævnet ville først ikke tillade et kunstværk tæt på vandet, men efter vedvarende pres lykkedes det at få ”ja-stemplet” frem til en spektakulær placering syd for Sletten Havn.
Kunstværket
Resultatet er blevet et markant kunstværk bestående af to elementer: en plade på 3 x 3 x 0,3 meter af grå, svensk granit for at illustrere stranden samt en stiliseret 3 meter lang, buttet båd i sort, indisk diabas. Båden hælder lidt til bagbord og har kurs mod havet, Sverige og friheden. I den tykke plade er mod vest indhugget: Oktober 1943. Mod øst er påsat en lille messingplade med oplysninger.
Et tredje element er blevet den enestående placering på en tidligere sommerhusgrund på Peder Mads Strand tæt på vandet.
Afsløringen af kunstværket skete d. 5.5.21 i et gråt og råt efterårsagtigt vejr i overværelse af Hendes Majestæt Dronningen, borgmester Thomas Lykke Pedersen og andre honoratiores.
I sin tale ved afsløringen sagde Arnoldi blandt andet: ”Det var alvor! Båden her er natsort af mange grunde. Den er både håb og frelse og afmagt og fortvivlelse. Den peger på friheden, men vi ved ikke, om den kommer afsted, nu – her – i nat! Ventetiden var et klaustrofobisk mareridt. Lige derovre lyser Sverige og sikkerheden sølle syv kilometer væk, og så ved vi ikke, om jollen vil holde hverken kurs eller tæt. Det er et mindesmærke!”
Kunstneren
Den nu 80-årige Per Arnoldi er stadig aktiv som kunstner. Han er kendt over hele verden, især for sine plakater. Han regnes for en af Danmarks vigtigste plakatkunstnere. Hans vidtspændende produktion omfatter mange medier fra maleri og skulptur over bøger til skuespil og film.
I egen optik betragter han al kunst som brugskunst, der kan benyttes til meget forskelligt såsom fordybelse, erindring, eftertanke, afklaring, trøst, berigelse, underholdning, dekoration, provokation og almindelig morskab.
Fremtiden
Arnoldi glæder sig over, at kunstværket er blevet godt modtaget, hvad enten det så gælder de tanker, beskueren gør sig, eller som praktisk bænk, bord eller sågar håndklædetørrer.
Kunstneren har stadig enkelte 1:10-unika-modeller af kunstværket i sit værksted.
Han har et ønske om, at der kunne etableres en fotokonkurrence med kunstværket som omdrejningspunkt.
Historien om jødernes flugt må ikke glemmes!
Be the first to comment