Af Mette Ydebo
I vore dage er et luciaoptog ikke nødvendigvis en række af hvidklædte piger, som går syngende igennem mørklagte gange anført af en blondine med en krans af lys på hovedet. Alskens mangfoldighed har naturligt ændret det smukke midvinterscenarie, og en moderne frisat fantasi har tillige præget den klassiske decembertradition, som kom til os fra Sverige. Måske gjorde tidens forandringer deres.
Katolsk legende
I år 304, den 13. december, blev en modig og from siciliansk pige dræbt, fordi hun dyrkede en anden religion end sit lands egen. I Romerriget var kristendommen forbudt, men i ly af natten havde Lucia med Jesus i tankerne delt mad ud til egnens fattige. For at de kunne se hende, bar hun en krans med lys på sit hoved, så hun kunne have hænderne fri. Efter at hendes mor ved et mirakel var blevet rask af en dødbringende sygdom, havde hun viet sit liv til arbejdet for kristendom og gode gerninger.
Adskillige gange prøvede bødlerne at slå hende ihjel, men tilsyneladende bed ingen mordvåben på hende. Da hun fx skulle brændes på bålet, ville ilden ikke fænge.
Til sidst stak bødlen sit sværd i hende. I én udgave af legenden om hende havde han først stukket hendes øjne ud, men ved endnu et mirakel kunne hun fortsat se. Derfor regnes hun for blindes og synshandikappedes beskytter.
Kort efter sin død blev hun helgenkåret. Sådan blev hun til Santa Lucia.
En yndighed med lys i håret
Svenskere fejrer stadig navnedage, som er en rest fra katolicismen, hvor helgener har faste mindedage. 13. december har Lucia navnedag.
I Sverige var en luciabrud længe ensbetydende med nordisk look og modelkonkurrence. I 1928 kårede Stockholms Dagblad ’Årets Lucia’, og snart havde hver en by sin egen blonde decemberdronning. Hun er i vidt omfang passé. I ti år har især storbyerne satset på mere eksotiske Luciaer og sågar ladet luciabruden være af hankøn.
Legen med kønsbytte lå faktisk klar, da luciatraditionen tog fart i 1800-tallets borgerlige miljøer, hvor man tit brugte dagen til at klæde sig ud og sætte normer ud af kraft.
Inden da herskede hedenskaben. Ifølge en gammel kalender var lucianatten årets mørkeste nat. Man koblede fejlagtigt navnet Lucia sammen med Lucifer, som er et navn for djævelen. Længe huserede ‘lussekællingen’, som var en slags heks; og man tændte lys for at skræmme hende bort.
Den blide lysbærer vandt dog terræn, og efterhånden voksede Lucias følge med terner og stjernedrenge, som vi kender det i dag. 13. december er en stor dag i vores blå-gule naboland, hvor en række sange, bagværk og hyggelige skikke knytter sig til festen. Først i 1940’erne oplevede danskerne offentlige luciaoptog. Det var under krig og besættelse, at vi fik behov for glæde og lys og derfor adopterede den svenske tradition.
Lucia på havnen
Den kendte Santa Lucia-sang er italiensk, men den oprindelige tekst handler om en natlig sejlads i Napolibugten, og Santa Lucia er såmænd her navnet på et havnekvarter.
Derfor giver det god mening at julepynte et fartøj og synge luciasang på vandet, mens mørket falder på. Det gør man i hvert fald flere steder, både hertillands og i Sverige. I København er der igennem femten år opstået en tradition, hvor hundredvis af kajakker med lys den 13. december sejler en seks km lang rute gennem byens kanaler og langs kajerne. Ind imellem gør roerne holdt for af synge luciasangen, bl.a. over for Lagkagehuset på Christianshavn. Det er et fantastisk syn at være tilskuer til, og er man en habil roer, er det også gratis at deltage på vandet. Har man ikke selv kajak, kan den lejes hos arrangørerne.
Finder man stadig den gammelkendte luciaversion mest tillokkende, er der mulighed for lige så gratis at overvære et klassisk optog søndag den 12. december i Vor Frelser Kirke, når Musikkonservatoriets velsyngende børne- og ungdomskor gæster christianshavnerkirken under højmessen. Koret har optrådt i mange sammenhænge og deltager ofte ved netop denne kirkes musikgudstjenester.
Her kan du se med
‘Lucia i kajak’ afgår fra Kajakhotellet ved Kalvebod Brygge 7 den 13. december kl. 16.30. Der er tilmeldingsfrist den 10. december. Al info samt hele programmet kan ses på kajakhotellet.dk
Vor Frelser Kirke, Sankt Annæ Gade 29, får under højmessen søndag den 12. december 10.30 besøg af et klassisk luciaoptog i form af Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Børnekor. Der er gratis adgang.
Be the first to comment