Christianshavns ikoniske kirketårn er igen åbent

Af Anders Bo Petersen

 

Der var lukket under corona, og der er stadig restriktioner. Men nu er tårnet, som kom med, da danske Gasolin’ i 1972 udgav en LP med sangen ”Se din by fra tårnets top”, altså åbent. Det er naturligvis Vor Frelsers Kirkes ikoniske tårn, som vi taler om.

Tårnet blev ikonisk, lang tid før Gasolin’ begyndte at synge om det. Laurids Thurahs tårn blev indviet i 1752 af Frederik V – og dengang var udsigten meget anderledes end i dag – men både dengang og i dag er udsigten en af byens allerbedste.

I takt med at coronarestriktionerne lempes, så åbner Vor Frelsers Kirkes tårn, der ellers har været lukket siden marts 2020, også op.

Og i takt med at livet langs havnen vender langsomt tilbage, caféer og restauranter åbner, Skuespilhuset og Operaen åbner, så er tårnet også åbnet igen.

Dermed kan man igen gå de 400 skridt op og se ud over byen fra tårnets op. Måske er budskabet, som frelseren fra sin gyldne kugle på tårnets top udråber, et moderne et af slagsen: Bestil tid via kirkens hjemmeside eller Billetto. Der vil være et begrænset antal pladser pr. time, og der skal vises coronapas/negativ test. Man kan læse mere på kirkens hjemmeside.

 

1 Comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*