Efter de sidste seks år at have drevet atelier og galleri i Njalsgade har Inge Merete Gross valgt at lukke lokalerne. Men det er på gensyn, og ikke farvel, slår kunstneren fast, da Havnefronten kigger forbi til en snak om atelieret og om at finde motivet uden at lade sig styre af en klar plan fra starten.
Tekst og foto: Mikkel Bækgaard
I kælderlokalet Njalsgade 1 er der gang i farver, fingre og klassisk musik, da Havnefronten kigger indenfor. Her er kunstner Inge Merete Gross i gang med at lægge sidste hånd på et maleri, som viser en stiliseret kvinde med en tynd hals og store øjne, omgivet af nærmest abstrakte mønstre – det hele holdt i primært lyserøde nuancer.
Hun har en klat maling på bordet og drejer sin pegefinger rundt heri, inden hun fører fingeren op til lærredet og forsigtigt berører området omkring motivets øjne. Hun kigger kort på det, inden hun påfører en anelse maling et andet sted.
“Jeg maler altid med fingrene. Det gør det hele lidt mere uforudsigeligt, og det kan jeg godt lide. Det handler nemlig for mig ikke om at lave det perfekte, men at se, hvad der kan opstå på lærredet. Og jeg er færdig med maleriet, når der ikke længere er noget, jeg har lyst til at ændre. Det kan godt tage et år, hvor jeg så altid har gang i flere malerier på én gang – altid mindst tre,” siger Inge Merete Gross og kigger rundt på de mange andre værker, der hænger på væggene og står på gulvet – nogle gange flere lænet op ad hinanden.
Fra én brygge til en anden
Her er masser af værker at sælge af og arbejde på, men snart står lokalet tomt.
De sidste seks år har Inge Merete Gross ellers arbejdet som kunstner her i kælderlokalet på Islands Brygge. Her han hun – ofte sammen med andre kunstnere for at finansiere huslejen – drevet Bryggens Galleri & Atelier, hvor mange kunstglade lokale har kigget indenfor og gået ud med store smil, og af og til med et maleri under armen.
Men nu er det snart slut, forklarer Inge Merete Gross. 24. oktober lukker hun nemlig atelieret for at hellige sig arbejdet som kunstner i sit hus i Hanstholm på den jyske vestkyst. Coronakrisen har nemlig været hård ved økonomien i atelieret, samtidig med at huslejen er steget, og derfor har hun besluttet at lukke.
“Jeg lukker ikke som kunstner, slet ikke. Det er kun selve lokalerne, jeg lukker. Jeg fortsætter med at male og gøre alt det, jeg plejer at gøre – nu bare i den anden ende af landet, hvor jeg plejer at bo halvdelen af tiden. Jeg kalder det, at jeg går fra én brygge til en anden,” siger hun.
Første soloudstilling i Nathanaels Kirke
For Inge Merete Gross er det nordvestjyske da heller ikke nogen fremmed egn. Hun arbejdede i en årrække som præst på Mors, og huset med udsigt til Vesterhavet har hun ejet i mange år sammen med sin mand.
Men det var i København, at hendes kunstneriske succes for alvor blev etableret, efter hun var stoppet som præst og flyttet til hovedstaden på deltid for at være tæt på sine voksne børn.
“Jeg havde min første soloudstilling i 2015 ude i Nathanaels Kirke på Holmbladsgade på Amager. Her solgte jeg faktisk en del malerier, og så var det, at jeg tænkte, om ikke jeg skulle åbne et galleri og atelier. Efterfølgende fandt jeg de her lokaler på Islands Brygge, som jeg tænkte måtte være perfekte,” siger hun.
Således slog hun dørene op til sit eget galleri, hvor hun også løbende har haft andre kunstnere med ombord – både for at dele inspiration og husleje og for at give kunderne et større udvalg af kunstværker at kunne vælge imellem.
Lærte at være søgende
Men selvom Inge Merete Gross for alvor slog igennem som kunstner i en relativ sen alder, har hun altid malet – også selvom hun aldrig har været noget male- og tegneteknisk geni, forklarer hun:
“Min far var farvehandler, så jeg havde altid gang i at male og sætte farver sammen. Men jeg har aldrig været god til at male noget helt præcist. Jeg kunne aldrig finde ud af at lave præcist det, jeg havde inde i hovedet.”
Det frustrerede i mange år Inge Merete Gross, inden hun lærte at lægge planlægningen og den forudgående idé på hylden.
“Jeg fandt ud af, at jeg bare skal være søgende og lade værket styre mig. Jeg begynder bare at male – først helt abstrakt, hvor jeg bare ser, hvad der sker – og så siden begynder jeg at opdage noget figurativt i det, jeg laver. Så søger jeg det frem, og ser hvad det kan ende med.”
Man skal ikke planlægge alting
Denne søgende tilgang til maleriet passer også overens med Inge Merete Gross’ generelle tilgang til livet, hvor blandt andet troen også fylder meget.
“Det er med mine malerier, som det er med livet: Man kan og skal ikke planlægge alting. Man må affinde sig med det, der sker – lægge perfektionismen væk og bare søge ind i det, der er. Det er for mig også noget meget åndeligt, noget med at jeg lader inspirationen fra Gud fylde mig – og så lader jeg det bare strømme uden at tænke for meget,” siger den tidligere præst, der også holder særlige sjælesamtaler i atelierets baglokale – en slags åndelig coaching, hvis man skal bruge et populært udtryk.
Og den tilgang til livet lægger Inge Merete Gross ikke fra sig, selvom hun nu lukker for sit atelier på Islands Brygge.
“Jeg fortsætter selvfølgelig med at male på min særlige måde og vil da også holde kontakten til Bryggen. Der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at savne bryggeboerne, som har givet mig så meget. Og det er jo så skønt at gå forbi nogle vinduer og vide, at deroppe hænger et af mine malerier. Så det er helt klart på gensyn, og ikke farvel,” siger hun.
Be the first to comment