Børnehus føler sig kørt over i sag om totalrenovering af egen bygning

Ministeriernes Børnehuse – en selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunen – har til huse i en nedslidt barak, der trænger til totalrenovering. Men i stedet for at renovere bygningen er kommunen i dialog med Bygningsstyrelsen for at bygge en ny, stor kontorbygning. Til stor utilfredshed hos børnehuset, der ejer selve bygningen og føler sig kørt over og ud på et sidespor.

Af Mikkel Bækgaard

Kan Københavns Kommune i samarbejde med Bygningsstyrelsen arbejde for at nedrive en bygning, de slet ikke ejer, for i stedet at bygge en ny kontorbygning? – Og uden at tage hensyn til bygningens ejere og daglige brugere, som er en selvejende daginstitution?

Ja, det kan de, oplever man hos Ministeriernes Børnehus, der er den institution, der ejer bygningen, og som hver dag byder 28 vuggestuebørn indenfor. Og derfor føler man sig fra institutionens side godt og grundigt kørt ud på et sidespor i forhold til fremtiden for deres egen bygning.

“Vi føler os som gidsler. Grunden til, at vi står i denne situation, er, at Københavns Kommune gennem de mere end 70 år, vi har drevet en velfungerende institution i bygningen, ikke har afsat midler til løbende vedligehold og modernisering heraf. Til gengæld har kommunen sparet lejeudgifter på mellem en halv og en kvart million om året, ved at vi selv stiller vores bygning til rådighed for kommunen”, siger Niels Peter Berg, der er formand for forældrebestyrelsen i Ministeriernes Børnehus.

Bygningen er nedslidt

I mere end 70 år har Ministeriernes Børnehus ved Frederiksholms Kanal været institution for blandt andet børn af ansatte i de nærliggende ministerier. Børnehuset er en selvejende institution, der ejer den bygning, børnehuset har hjemme i – og som ligger på en grund, der er ejet af Bygningsstyrelsen.

Og det er en bygning, der er ekstremt nedslidt og trænger til en totalrenovering, fortæller formand for forældrebestyrelsen, Niels Peter Berg:

“Vi hører til i en gammel, utidssvarende bygning, der år for år trænger mere og mere til en grundig renovering. De penge, vi hvert år modtager efter driftsoverenskomsten fra kommunen til drift af institutionen – og som er vores eneste indtægt – er alene tiltænkt børnepasning i en moderne bygning og kan ikke gå til administration og vedligeholdelsen af vores bygning, uden at det vil gå voldsomt ud over børnenes trivsel. Selv hvis vi kun skulle koncentrere os om det indvendige vedligehold, er problemet, at vores gamle og utidssvarende bygning medfører uforholdsmæssige og stigende udgifter til tåbelige reparationer, som ikke bliver dækket gennem driftsoverenskomsten. Selv den almindelige institutionsdrift medfører således uforholdsmæssigt store administrative og økonomiske udgifter for os – midler som ellers burde gå til børnepasning.”

Plan inden budgetforhandlinger

Selvom det er Ministeriernes Børnehus selv, der ejer bygningen, er det Københavns Ejendomme, der skal finansiere en eventuel totalrenovering. Dette har børnehuset i flere år forsøgt at få Københavns Ejendomme i tale om, hvilket først er lykkedes i sommer, da repræsentanter herfra sammen med repræsentanter fra Børne– og Ungdomsforvaltningen besigtigede bygningen.

“Her delte Børne– og Ungdomsforvaltningen sammen med Københavns Kommune vores opfattelse af, at der bør foretages en gennemgribende renovering af bygningen. Ved besigtigelsen i juni kunne de da også med egne ord konstatere, at bygningen langt fra lever op til Københavns Kommunes standarder for institutioner, og at det er nødvendigt, at institutionen sammen med kommunen samarbejder koordineret på at få en plan for renovering af bygningen på plads inden budgetforhandlingerne til foråret 2022. Det fremgik også af vores referat fra mødet”, forklarer Niels Peter Berg.

Men siden da har der ifølge formanden været tavst fra Københavns Ejendommes side – også selvom der var enighed om, at det eventueltvære mest hensigtsmæssigt helt at udskifte bygningen frem for at totalrenovere – men at der også var behov for en hurtig indsats for at rette op på de mest akutte forhold.

“På den baggrund blev det aftalt, at Københavns Ejendomme i sensommeren ville afklare mulighederne for eventuelt at etablere en ny bebyggelse på grunden”, siger Niels Peter Berg,

Planer om større kontorbyggeri

Ganske som drøftet, viser det sig, går Københavns Ejendomme med planer om at etablere en ny bebyggelse på grunden – men ikke på en måde, som Ministeriernes Børnehus føler sig inkluderet i og hørt om. Og ikke en bygning, som børnehuset selv kommer til at eje, eller som efter deres opfattelse passer til dem:

“Vi kan forstå, at Københavns Ejendomme ikke som lovet har afdækket de muligheder, der er i forhold til renovering eller genopførelse af vores bygning, og at der heller ikke lige nu arbejdes på at afsætte midler til hel eller delvis renovering heraf. I stedet viser det sig, at Københavns Ejendomme – uden at inddrage os eller børnene, der som bekendt ejer bygningen – er gået i dialog med Bygningsstyrelsen om at afskaffe vores rettigheder til at have en selvstændig vuggestue-bygning på grunden. Det sker udelukkende af hensyn til, at Bygningsstyrelsen kan etablere et stort kontorbyggeri, dér hvor vores vuggestue ligger i dag.”

Den oplysning er man meget fortørnede over hos Ministeriernes Børnehus – både fordi de ikke føler sig hørt, og fordi man undrer sig over, hvordan kommunen juridisk set kan gøre det, når de ikke ejer bygningen.

Brev fra borgmesteren

For nylig fik børnehuset planerne bekræftet – ikke via Københavns Ejendomme, men i et brev d. 23. november fra den afgående børne– og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S). Heri skriver borgmesteren blandt andet:

“Under dialogen med Bygningsstyrelsen er det blevet klart for KEID (Københavns Ejendomme, red.), at Styrelsen ønsker, at en fremtidig løsning omfatter opførelse af et større byggeri, der foruden institution også kan rumme kontorfaciliteter. P.t. fortsætter KEID dialogen med Bygningsstyrelsen med henblik på at afsøge mulige løsninger, og jeg vil bede dem om, at de holder jer løbende orienteret og i videst muligt omfang inddrager jer, hvor det er relevant. Uanset hvilken løsning, der landes på, så er der fra Børne- og Ungdomsforvaltningens side samme fokus på, at bygningen overholder de krav, der stilles i forvaltningens funktionsprogram, når der opføres institutionsfaciliteter.”

Utilfreds med borgmestersvar

Svaret fra borgmesteren er Niels Peter Berg heller ikke tilfreds med. Han oplever, at kommunen er ved at køre den lille selvejende – og bygningsejende – institution over.

“Jeg synes, det er er et temmelig arrogant svar, der går på, at Københavns Kommune nok skal sørge for, at vi får en eller anden ramme til at passe børn i. Men implicit siger de jo, at den ramme, vi har nu, den planlægger de at prisgive til et større bygningsprojekt. Vi er oprigtig kede af, at borgmesteren ikke er mere interesseret i at sikre børnenes rammer. Det siger meget om de vilkår, forvaltningen har haft under hans borgmesterstyre. Her er ikke megen fokus på børnenes ve og vel. De skal helst bare blive passet, gemt væk og ikke fylde ret meget – hverken i budgetter eller i mediebilledet”, siger Niels Peter Berg, der i forlængelse heraf nu også har rettet henvendelse til den kommende børne– og ungdomsborgmester, Jacob Næsager (C).

Havnefronten har rettet henvendelse til Københavns Ejendomme for at høre deres udlægning af sagen. Det er ikke inden deadline lykkedes at få deres kommentar til sagen, men vi følger op og håber også at få den kommende borgmesters kommentar hertil.