Babysalmesang på Christianshavn

I flere år har Christianshavn været rammen om babysalmesang. Og det er det blevet igen. Igen fordi det har været lukket ned under corona, og det er først efter, at kirkerne har fået mulighed for at åbne helt op, at det er kommet tilbage på programmet.

Babysalmesang har været en fast tradition i Vor Frelsers Kirke gennem mange år, og formålet har været at give forældre og deres nyfødte ”en stjernestund” i den kirke, hvor Grundtvig skrev salmen ”Velkommen igen guds engle små”.

I slutningen af august kunne kirken så endelig slå dørene op til nye hold, og de mange barnevogne i kirkerummet vidner om, at det er et populært tilbud. Dog ikke helt så populært som tidligere – og derfor er kirken nu ude for at efterlyse deltagere til de sidste pladser.

Deltagerne er både drenge og piger, og man behøver overhovedet ikke at være rutineret kirkegænger for at blive en del af det nye hold.

Kristine fra Wildersgade, som er mor til Emmett, og Ida fra Andreas Bjørns Gade, som er mor til Vibe er begge tilmeldt.

”Det er et helt fantastisk kirkerum, som i sig selv giver børnene en oplevelse. Den toppes med underviser Annika Hamanns kompetente guidning, som skaber en skøn ramme om en times intensivt samvær med vores børn i vidunderlige rammer. Det kan vi kun ønske, at alle nybagte forældre oplever”, siger de to i en fælles udtalelse.

Der et stadig enkelte ledige pladser på holdene, som er opdelt i et 2-5 måneder og 5-9 måneders hold. Undervisning løber over 10 tirsdage om formiddagen. Der er tilmelding via kirkens hjemmeside.

Abo

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*