Tekst og foto: Jette Ingerslev
På den lille trekantede plads mellem Grønningen og Store Kongensgade står to skulpturer: Den muntre ”Musikkens Genius” af Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) – som beskrevet i Havnefronten for to uger siden – og en kopi af den alvorlige ”Atlas” med Himmelkuglen på skuldrene, udført af Nicolai Outzen Schmidt (1844-1910).
Ifølge den græske mytologi var Atlas en kæmpe, søn af Iapetos og havnymfen Klymene, bror til Prometeus og far til plejaderne, hesperiderne og nymfen Kalypso, kendt fra Homers Odysseus. Atlas blev regnet blandt kongerne i sagnlandet Atlantis på vestkanten af den flade jord. Han dristede sig til at deltage i en krig mod den øverste gud, Zeus, og blev derfor dømt til at bære himlen på sine skuldre.
Siden 500 år f.Kr. har Atlas været et motiv for kunstværker verden over fra Grækenland, over Italien til Den nye Verden. Mange har brugt Atlas som firmalogo for at signalere styrke og driftssikkerhed.
Skulpturen Atlas
Skulpturen i zink og kobber er 3,5 m høj og står på en meterhøj rektangulær granitbase. Herpå findes en messingplade med oplysninger om ejendomskomplekset Grønningens 100-års jubilæum.
Skulpturen – i naturalistisk stil – viser en stående, midaldrende, nøgen mand. Han hviler på det fremskudte venstre ben, alt mens hænderne støtter ind mod flankerne for at understrege tyngden fra den skulderbrede Himmelkugle. Atlas er overmåde muskuløs. Hovedet med det store og bølgende fuldskæg er let foroverbøjet som følge af den tunge byrde. Ansigtet virker tillukket og koncentreret. Håret er holdt på plads af et tykt, snoet pandebånd.
Det er en skulptur, der signalerer kraft og alvor.
Den originale Atlas-statue af Schmidt blev fremstillet i 1899 på bestilling fra brygger Carl Jacobsen (1842-1914) til Ny Carlsbergs marketenderi ”Atlanten” i Frihavnen. Da bygningen senere skulle rives ned, blev Carlsberg tilbudt statuen, og den store statue blev placeret på taget af Maskincentralen i Carlsberg Byen i 1872. For flere år siden blev Atlas sendt til restaurering på Nationalmuseet i Brede. Den fik her nye fødder og en stærkere konstruktion. I 2020 kom den 300 kg tunge skulptur tilbage. Ikke mindst, da det var og er vigtigt for Carlsberg Byen at integrere den nye bydels historie med den gamle. Statuen er det seneste eksempel på, hvorledes man kan gøre dette.
I 2011 blev en ny kopi af Atlas opstillet på den nuværende placering foran M. Goldschmidt Holdings hovedkontor på Grønningen 25.
Firmaets stifter Michael Goldschmidt havde som barn arbejdet i sin fars firma i Frihavnen, hvor faderen kendte og brugte Atlas som sit firmalogo. Det samme gjorde sønnen, da han startede sit eget firma. Han var interesseret i at finde originalen – og fandt den på Carlsberg. For at markere 100-års jubilæet for ejendomskomplekset Grønningen i 2010 bekostede Michael Goldschmidt selv skulpturen og renoveringen af det område, hvori den står.
Billedhuggeren
Schmidt voksede op i Ribe og kom derpå i kunstdrejerlære i fem år i Varde. Herefter blev han i 1868 optaget på Akademiet og fik afgangseksamen som modellerer i 1872. Han fik den lille guldmedalje i 1874 for en gipsskulptur af Polyphemos. Herefter studerede han og arbejdede med kunst gennem flere år, bl.a. til Dresden, Bologna og Rom.
Han arbejdede derefter i et års tid som modellerer ved P. Ibsens Enkes Terrakottafabrik, hvorefter han var selvstændig terrakottafabrikant til 1884.
Fra 1970 og til sin død udstillede han næsten hvert år på Charlottenborg.
En af Schmidts mest gengivne værker er kyklopen Polyphemos. I parken på Sophienholm Slot i Lyngby står en mandshøj skulptur i bronzeret zink. Polyphemos er – ligesom Atlas – en nærmest overdimensioneret muskelmand. Han gengives i det øjeblik, hvor han lige er ved at kaste et stort klippestykke efter Odysseus’ båd i vrede over at være blevet blindet på sit eneste øje midt i panden og over, at Odysseus og hans mænd var undsluppet ved at binde sig under kyklopens får.
På Torvet i Varde står Schmidts mere end mandshøje skulptur af Frederik VII med Grundloven i højre hånd. Den blev opstillet i 1885.
Schmidt udførte mange statuetter og buster, hvoraf flere findes på Ribe Kunstmuseum.
Schmidt og nutiden
Der er ikke megen viden om eller kendskab til Nicolai Outzen Schmidt nu om dage, heller ikke på museer eller biblioteker, men så meget desto mere er der grund til at minde om ham. Måske i forbindelse med en kunsttur til ”Den Frie” på Grønningen eller i Sophienholms park.
1 Comment
Den originale atlas figur er udført af billedhugger Johannes Mølgaard og ikke den nævnte kunstner efter bestilling af Carl Jacobsen i 1898. Se bl.a ill. Dansk konversations leksikon, ber. Forlag 1935, dansk biografisk leksikon 1939, vor tids konversions- leksikon, aschehoug København 1942, Gyldendals etbinds leksikon 1948