Frida Nash arbejder både med egne designs og leverer møbelpolstring til virksomheder som private. Foto: Foto: Mai Vanilli.

Af Anders Bo Petersen og Jesper Schou Hansen

 

Der kommer lidt ekstra liv i Holbergsgade, når møbelpolstrer Frida Nash rykker fra Amager og ind i centrum af byen til, hvad der både skal være butik og værksted.

I øjeblikket er Frida Nash i gang med at finde en masse nye stofprøver til åbningen, for med den ny butik i Holbergsgade 7 bliver det også tid til at præsenterer nye tekstilhuse og dermed et meget større udvalgt af tekstiler. Dermed bliver det også et goddag til lidt mere vildt vævede tekstiler, samtidig med at de mere almindelige douce farver fortsat findes.

Frida Nash har gennem årene specialiseret sig i farverige designs, og hvad de fleste nok ville kalde ”modige materialevalg og sjove detaljer”, men hun laver også klassisk møbelpolstringsarbejde for en lang række virksomheder, ligesom mange private er kunder i butikken.

 

Eget design

Som supplement til de mange bestillingsopgaver har Frida Nash dedikeret hver fredag til at arbejde med egne design, hvorfor hun også tilbyder boligtilbehør som puder og skamler af eget design. Der er både tale om produkter skabt fra bunden i kvalitetsmaterialer og up-cyckled materialer.

Frida har netop lagt en skammel ud på sin Facebookprofil, som hun har lavet til en gammel bekendt, fra da hun voksede op på Christianshavn. Her er der knald på farverne og mønstrene, uden at det på nogen måde stikker helt af.

 

Bæredygtighed

Den type design – unika – er gennem årene i høj grad blevet kendetegnet for Frida Nash. Selv mener hun, at hun hele tiden leger med nye kombinationer af teksturer og farver.

Netop fordi Frida går højt op i bæredygtighed, og der bliver mange rester tilovers fra møbelpolstringen, så synes hun, at hendes unika kommer ekstra meget til sin ret. For de kan netop bruges til at fremstille hendes produkter, bl.a. de specielle geometriske puder, knapper og meget mere, som er blevet lidt af et signaturprodukt for Frida Nash.

Du kan følge hende på hendes Facebook, hvor der også er mere om flytningen til Holbergsgade.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*