Efter at Noma og kokken Kristian Baumann måtte lukke den Michelin-stjerne berømmede Restaurant 108 under corona-krisen, så har lokalet for enden af Christianshavn ved Inderhavnsbroen stået tomt. Men den 3. december åbner Noma burgerbar med burgers fra 145 kroner stk.
Initiativet er en udløber af sommerens mega hit, hvor Noma fra hovedrestauranten solgte mug-burgere til gæster, der stod i kæmpe længe rækker, for at få lov at sætte tænderne i en burger, som næppe havde sit sidestykke noget sted i verden.
Og nu bliver den permanent under navnet Popl. Det skal være en lokal restaurant, hvor man kan mødes med familie og venner og nyde en veltilberedt burger. Navnet Popl er delvist inspireret af ordet ”populus” i betydningen mennesker og så poppeltræet som et symbol på hvad Noma selv kalder deres ”kærlighed og respekt for naturen”.
Billedtekst: Noma burgeren blev populær i løbet af corona-nedlukningen. Nu åbner en egentlig burger-bar på Christianshavn. Foto: Mikkel Bækgaard for Havnefronten
Be the first to comment